Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:

Forside
Nyheder
Spørg om skat
Kontakt
Køb Dansk
Arkiv
Abonnement
Annoncer
Links
Syng med
Nyhedsbrev
Tip en ven

Nyt Fra Danmark
som startside



Udlandsdansker,
pænt nej tak
Udenlandsdanskere, udlandsdanskere, udedanskere. Kært barn har mange navne. "Nyt fra Danmark" foretrækker det sidste, som vi konsekvent søger at bringe i anvendelse.
Læs mere...


Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Arkiv

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden

Roman, selvbiografi eller løgn?

Skrevet af: Henrik Bandak. Fra nr.: 2, 2007

I Danmark er det at være forfatter blevet en uddannelse. Jeg har mødt seriøse aspiranter der har haft udbytte af uddannelsen, og vor hæderkronede filmskole ville ingen i dag drømme om at beklage. Ikke desto mindre indebærer uddannelse oftest også formalisering og ensretning – for når vi fra første færd må måle os med guruen samt med de andre på et hold, kan en Klodshans let blive så benovet over de dygtige, der kan telefonbogen udenad, at hans naturtalent visner.

Samme effekt kan iagttages hos mange etablerede, for også de bevogter og kopierer ofte hinanden med den særlige skinsyge, som rampelyset vækker. Vi har dog markante undtagelser som Henrik Nordbrandt, og i reklamemanden og romandebutanten Knud Romer har vi fået en ny undtagelse. Hans roman ”Den som blinker er bange for døden” opruller en slægtshistorie set gennem den opvoksende drengs prisme i udkantsområdet Falster. Og netop fordi det ikke handler om hvordan NN blev forfatter, men om virkelige skæbner og dramaer på både fædrene og mødrene side, holder stoffet til at blive spændt ud i litterær form. Den store historie genspejler sig i den private.



Hvis nu det meste var rent opspind, måtte det på den anden side ses som talentets triumf – en ironisk pointe vi vender tilbage til om lidt: For mange barndomsoplevelser har vist sig at være stærkt karikerede eller opdigtede – men måske ikke mere end hvad der næres af barndomsoplevelsens og kunstnersindets grelle belysning samt erindringens forkærlighed for kontraster og rene farver.

Moderen er den stærke nøgleskikkelse i bogen; den billedskønne og kultiverede datter af en tysk adelsmand har haft en dramatisk skæbne. Hun havde været kæreste med en modstander af Hitler-regimet, der blev henrettet, og måtte flygte til Østrig. Ved krigens slutning opsøgte hun sine forældre for at hjælpe dem i den allerhedeste zone, og hun formåede både at gøre sig nyttig for den amerikanske besættelsesmagt og at drage fordel af sin henrettede ex-kærestes påståede sovjetvenlighed for at hindre russisk konfiskation af sine forældres bohave. Men hun fik tillige det tyske Jernkors for som Røde Kors-medarbejder hemmeligt at redde et stort antal tyskere fra den russiske til den amerikanske besættelseszone.

Tyskerpige

Ad lunefulde professionelle veje havnede hun siden på Falster, hvor hun giftede sig med en knap så farverig hædersmand og snart blev stemplet som tyskerpige. Men da hun var både stolt og modig, veg hun aldrig en millimeter for Janteloven. Men en sådan trodsighed tirrer og hidser erfaringsmæssigt ud over alle grænser, hvilket Knud Romer som barn kom til at undgælde for. Tragedien følges til ende, og efter moderens død slutter bogen med et fiktivt fyrværkeri. I bogens løb har drengen nemlig samlet alle sin onkels granatsplinter fra slaget ved Stalingrad til en ny granat – som han til sidst kaster over Nykøbing Falster for at yde moderen retfærdighed for årtiers udelukkelse og sabotage.

Romanen er filmisk sammenklippet af egne barndomsepisoder og fortalte begivenheder i forældrenes og slægtens liv. Intensiteten i oplevelsen af både angst og fryd, ondskab og velsignelse kan ligesom de glødende sammensmeltninger af fantasi og virkelighed minde om Strindbergs og Andersens levnedsskildringer – men også om den nordsvenske Mikael Niemi’s nu verdensberømte og filmatiserede udkanthistorie ”Populærmusik i Vittula”.

Men hvor den svenske bog giver periferien oprejsning, så har Romer’s roman intet godt at sige om Falster. Derfor har bogen fremkaldt indsigelser fra mange opbragte barndomsbekendte, der beskylder Romer for rent opspind. Og reklamemanden Romer er selv fuldt bevidst om at en god historie sælger bedst, hvis den kaldes virkelig. Knud Romer dækker sig ind ved at kalde bogen en roman, men han har samtidig erklæret at historien er sand.

Den slags er i den københavnske andedam uomgængeligt kulturstof, og gode hoveder har brugt spaltekilometer på i pressen at diskutere, hvor grænsen går mellem kunst og løgn, sandhed og fantasi. Det hjælper på avissalget, ligesom Romers bog nu har fået såvel boghandlernes pris som Weekendavisens læserpris. Og mon ikke også turistrådet på Falster med smart markedsføring snart kan lukrere på Romers selvbiografi og dernæst kåre ham til æresborger som tak?

(Athene, 178 sider, 229 kr)



Dansk kultur dur’
Syg efter lakridser. Jonathan og Cecilie i Oman
Udedanskerne holder fast i dansk mad, går i danske kirker og får danske venner
Læs mere...
Bølgen har
lagt sig
Som kalundborg Langbølgesender så ud, da den blev rejst i 1927
Kalundborg Langbølgesender er forstummet
Læs mere...

VDN A/S, (Forlaget Nyt fra Danmark A/S), Grønnegade 18, DK-1107 København K, tlf. +45 33 45 46 00