Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:

Forside
Nyheder
Spørg om skat
Kontakt
Køb Dansk
Arkiv
Abonnement
Annoncer
Links
Syng med
Nyhedsbrev
Tip en ven

Nyt Fra Danmark
som startside



Udlandsdansker,
pænt nej tak
Udenlandsdanskere, udlandsdanskere, udedanskere. Kært barn har mange navne. "Nyt fra Danmark" foretrækker det sidste, som vi konsekvent søger at bringe i anvendelse.
Læs mere...


Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Arkiv

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Michael Stoltze: Dansk Natur

Skrevet af: Henrik Bandak. Fra nr.: 4, 2006

Hvis mindre end fem bind kan gøre det, og De desuden har en svaghed for det danske landskab, når det er smukkest, bør de købe biologen Michael Stoltzes betagende ”coffee table” bog ”Dansk natur”. Med kærlighed, personlig erfaring og solid viden som ballast gennemgår han alle danske naturtyper og fortæller om deres tilblivelse, økologi og typiske dyreliv. Og nok så værdifuldt for læserne beskriver han også nogle af de prægtigste bevarede eksempler på vore forskellige danske landskabstyper.

Den tidligere underbelyste viden om landskabets ældgamle samspil med mennesker og kultur kommer også til sin ret: For uden græssende dyr gror heder, strandenge og moser til med tæt buskads; og vore rigeste skovområder kendetegnes ligeledes af stor lysåbenhed takket være de store drøvtyggere, hvis vilde forfædre såsom uroksen jo for længst er udryddet.

At de prægtige urfugle for nylig uddøde endeligt i Jylland, skyldes netop ophøret af de ældgamle driftsformer som hederne skyldte deres tilblivelse og særpræg. Nogle mener derfor at urfuglen strengt taget ikke var en naturligt hjemmehørende art i Danmark – med mindre man altså inddrager mennesket som naturlig medspiller med langvarig hjemmel og opholdstilladelse i riget.

Bogens personlige præg understreges af at de fleste af de udsøgte fotos af såvel fauna som landskaber er taget af forfatteren selv gennem mange års passioneret research. Michael Stoltze er til daglig ansat i Danmarks Naturfredningsforening.

Michael Stoltze: Dansk Natur, Gyldendal, 345 sider, 300 kr

Danmark har 59 milliardærer
Mærsk Mc-Kinney Møller er god for 141,2 milliarder kroner
Danmarks rigeste skilter ikke med deres rigdom og lever uden for offentlighedens søgelys.
Læs mere...
Bølgen har
lagt sig
Som kalundborg Langbølgesender så ud, da den blev rejst i 1927
Kalundborg Langbølgesender er forstummet
Læs mere...

VDN A/S, (Forlaget Nyt fra Danmark A/S), Grønnegade 18, DK-1107 København K, tlf. +45 33 45 46 00