Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:

Forside
Nyheder
Spørg om skat
Kontakt
Køb Dansk
Arkiv
Abonnement
Annoncer
Links
Syng med
Nyhedsbrev
Tip en ven

Nyt Fra Danmark
som startside



Udlandsdansker,
pænt nej tak
Udenlandsdanskere, udlandsdanskere, udedanskere. Kært barn har mange navne. "Nyt fra Danmark" foretrækker det sidste, som vi konsekvent søger at bringe i anvendelse.
Læs mere...


Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Arkiv

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Carsten Niebuhr: Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande

Carsten Niebuhrs rejse til Arabien

Skrevet af: Magister Henrik Bandak. Fra nr.: 2, 2004

Mange har læst eller hørt om forfatteren Thorkild Hansens pragtfulde bog Det lykkelige Arabien, som i romanform beskriver Carsten Niebuhrs utrolige rejse 1761-1767. Carsten Niebuhrs egen Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande fra 1774 blev skrevet på hans tyske modesmål, for Niebuhr var født syd for den nuværende landegrænse; nu foreligger endelig efter mere end 200 år værkets første og vigtigske bind på dansk med originale illustrationer og i stort format. Et højst læsværdigt pragtværk skrevet i et smidigt og tidløst journalistisk sprog af en nøgtern oplysningsmand uden fordomme.

Ekspeditioner foretaget helt i videnskabeligt øjemed fandtes ikke før Oplysningstiden. Den af Christian VI (konge 1730-46) iværksatte ekspedition til Etiopien havde således det primære formål at etablere handelsforbindelser. Banebrydende var derimod Det Franske Videnskabsakademi med ekspeditioner til Lapland og Peru i 1736 for at foretage nøjagtige opmålinger af Jordens krumning.


Frederik Vs ekspedition

Frederik den V (konge 1746-66) med de fremsynede ministre Bernstorff og Moltke finansierede i samme ånd på initiativ af tyske videnskabsmænd en tilsvarende rent videnskabelig ekspedition til De arabiske lande. Den videnskabelige interesse udsprang især af ønsket om at undersøge Biblens kilder og steder, men der var ingen tabuer om religiøs korrekthed. Der blev udarbejdet forudseende og konfliktforebyggende instrukser for deltagernes forhold til hinanden samt de til de indfødte - såvel som rent videnskabelige forholdsregler i objektivitetens navn: Indbyrdes uafhængige rapporter, om muligt nedskrevet samme dag. Ekspeditionsdeltagerne var pålagt at undgå autoritetsstrid - samt ikke at krænke de indfødtes ejendomsfølelser samt religiøse og seksuelle normer.

Foruden landmåleren og matematikeren Carsten Niebuhr (1733-1815) deltog den ypperlige svenske botaniker og Linné-elev Peter Forsskål, filologen Christian von Haven, tegneren Georg Baurenfeind samt en læge og en tjener. Rejsen gik via Konstantinopel til Kairo, derfra til Sinai og videre til Yemen - det sagnomspundne Lykkelige Arabien. Formålet var dokumentation og opmåling af indskrifter, ruiner, levevis, vaner, beklædning og produktionsredskaber, husgeråd og musikinstrumenter..


De døde allesammen
- undtagen Niebuhr


Ulykkeligvis gik næsten alt galt. Der opstod hurtigt splid mellem de mere nydelsessyge på den ene side og de ambitiøse, deriblandt Niebuhr selv, på den anden. Rejsen nåede sit klimaks i Yemen - og så gik det galt. Den ene efter den anden døde af malaria, og til sidst flygtede de med et skib til Bombay i Indien, men kun Niebuhr overlevede rejsen. Han fortsatte nu ene mand til Oman og derfra til Persien, hvor han aftegnede ruinerne og indskrifterne i den sagnomspundne by Persepolis. Derfra videre gennem Irak og Syrien til Palæstina - og omsider tilbage til Danmark gennem Balkan-landene og Polen.

Det var en formidabel bedrift, hvor Niebuhr endda påtog sig samtlige de afdødes opgaver. Han kom ud for landevejsrøvere og mange andre faretruende situationer, men hans hemmelighed var en ejendommelig forening af ubændig arbejdsdisciplin og social tilpasningsevne,. Han lærte hurtigt at holde sig langt væk fra de ofte uvidende og forfængelige myndighedspersoner. I stedet omgikkes han dels rige købmænd med deres professionelle omgangsvane, udsyn og tolerance, og dels fattige folk med kendskab til befolkningens levevilkår. Niebuhr klædte sig konsekvent som de lokale, lærte deres sprog og respekterede deres skikke - og overholdt den gyldne regel om ikke at stikke for meget af til nogen sider. Blandt jævne folk fandt han sig desuden langt bedre beskyttet end blandt de fornemme.


Fordomsfri
observationer


Slående er Niebuhrs fordomsfrihed og evne til at registrere allehånde erfaringer nøgternt, ganske i Holbergs og oplysningstidens ånd. Om muhammedanerne fortæller han således, at hvis man opfører sig fornuftigt, er de lige så rimelige over for os, som besindige kristne er over for jøder. De er hverken mere grådige eller upålidelige end europæere. Niebuhr forestiller sig tillige hvordan arabiske rejsende i Europa ville beskrive europæere. Ja, han har sågar fuld forståelse for at araberne klæder tamme aber i europæisk tøj - for dels ville en abe slet ikke kunne bevæge sig i den omstændelige arabiske klædedragt, dels
stikker europæernes sabler baglæns ud forneden af kappen ganske som abernes haler.

Nutidige kommentatorer mener, at Niebuhrs klare blik til dels skyldtes, at han rejste på et tidspunkt, hvor kirkens magt var brudt - men endnu før de moderne darwinistisk inspirerede tanker som oftest indebar et naivt syn på andre kulturer som primitive forstadier, der indbød til kolonisering i udviklingens navn. Niebuhr forklarer selv sine rejsefællers endeligt ud fra deres manglende evne til at leve efter landenes egen måde.

Lad os slutte af med et eksempel på Niebuhrs præcise prosa: Hvis en araber rejste gennem Europa, så ville han også finde mange vanskeligheder hos værterne, postmestrene, postillonene og tolderne; ja, han ville måske have lige så god grund til at beklage sig over europæernes grådighed som en europæer over arabernes. Men han ville gøre uret, hvis han beskrev alle europæere som usædelige for sine landsmænd, alene fordi nogle havde behandlet ham dårligt.


Struense slog
hånden af ham


Da Niebuhr vendte tilbage, var kong Frederik V død, og Struense havde på den sindsyge kong Christian VIIs vegne forstødt Bernstorff - så der var ikke længere goodwill og penge til at bekoste værkets udgivelse på dansk. Den originale tyske udgave måtte Niebuhr i vid udstrækning selv finansiere. Niebuhr blev dog tilbudt en akademisk karriere, men valgte i 1778 at slå sig ned som landskriver med kone og børn i Meldorf i Ditmarsken. Her boede han til sin død i 1815. Carsten Niebuhrs astronomiske og kartografiske optegnelser samt hans omhyggelige tegninger af kileindskrifter fik stor betydning for filologisk og orientalsk forskning - og et højt respekteret institut ved Københavns Universitet er opkaldt efter ham.

(Carsten Niebuhr: Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande. Bind I. Oversat af hans Christian Fink. Med fyldig indledning af dr.phil. Michael Harbsmeyer. Forlaget Vandkunsten. 578 sider i stort format med gengivelser af 73 kobberstik. 398 kr.)


Køb Carsten Niebuhr: Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande

Ejner er upopulær
Tenor Ejner Forchhammer som Siegfried
Danmarks Statistik afslører, af flere gamle navne er på vej ud
Læs mere...
Bølgen har
lagt sig
Som kalundborg Langbølgesender så ud, da den blev rejst i 1927
Kalundborg Langbølgesender er forstummet
Læs mere...

VDN A/S, (Forlaget Nyt fra Danmark A/S), Grønnegade 18, DK-1107 København K, tlf. +45 33 45 46 00