Nyt Fra Danmark
som startside

Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Jens Christian Grøndahl: Et andet lys En kritisk anmeldelse af den store litteraturpristager Jens Christian Grøndahl Skrevet af: Mikael Rømer. Fra nr.: 4, 2003

Hvordan kan et menneske skrive så dårligt, og alligevel få en til at føle så dybt, skrev Hemingway engang om Dostojevskij. Nu er danske Jens Christian Grøndahl (f. 1959) hverken Ernest eller Fjodor, men man fristes alligevel til at spørge hvordan en mand kan finde plads til så mange floskler og stereotype personbeskrivelser og alligevel få så mange, særligt kvinder, til at føle så dybt - i lommerne, om ikke andet, efter dankortet. når de står i boghandelen. Salig Jens Kistrup var inde på det kort før sin død. Gyldendal havde blæst Jens Christian Grøndahl op på forsiden af forlagets efterårskatalog, hvilket Kistrup kaldte personfikseret markedsføring. Og han ser da godt ud. Vel gør han da det. Men ville det ikke være sjovere om han også kunne skrive?! Eksempelvis (s. 68 i Grøndahls nye roman): Hvordan har Martin det? Det ved jeg ikke, jeg mener, godt. Jeg tror han har det godt. Selvfølgelig kan Vivian høre, at det rumsterer under hendes forhastede adspredthed. Ja, selvfølgelig kunne Vivian det. Ligesom vi andre kunne uden at få det stanset ud i plast først. Burde hun være flygtet? Hovedpersonen i Grøndahls nye roman Et andet lys er Irene Beckman, en 56-årig advokat, der er blevet forladt af sin mand for en yngre model. Nu overvejer hun om hun ret beset selv burde have taget flugten, mens tid var. I retrospekt bliver vi sat ind i både mødet med manden og familien, da hun selv faldt for fristelsen i sin tid. Og gennem et besøg hos moderen på hospitalet samt moderens gamle breve, får hun oven i hatten at vide, at hendes far ikke er den, hun troede osv. I et forsøg på en forløsning sætter Irene sig for at spore sin biologiske far, hvilket bringer hende til det tidligere Jugoslavien. Her bliver Irene konfronteret med historien, både sin egen og den europæiske religionshistorie. Tredje del er uden tvivl den mest velfungerende. Her bliver handlingen interessant, og man lever og føler med Irene i hendes søgen efter faderen ude i Europa. Til litteraturpolitiet Jens Christian Grøndahl er i Danmark særligt kendt for sit store kvindelige publikum. Hans bøger handler ofte om relationer mellem mænd og kvinder, men den slags behøver faktisk ikke partout ende i triviallitteratur. Milan Kundera gør det eksempelvis med stor elegance - uden at han mister læsere på den konto. Et andet lys kunne i Kunderas fortolkning givet havde været blevet en god og læseværdig roman. Men lidt tjekke er der dog at finde i Grøndahls bog. Thi ganske som hos Kundera spiller Tolstojs Anna Karenina en vigtig rolle i mødet mellem en mand og en kvinde. Hvor de i Tilværelsens ulidelige lethed hedder Tomas og Tereza, hedder de i Et andet lys Thomas og Irene. Sagen er hermed overdraget til litteraturpolitiet. I begyndelsen satte jeg i marginen et blyantsmærke ved de groveste tilfælde af floskler og sproglige klichéer i Et andet lys for at vise læserne, hvor slemt det rent faktisk står til hos årets modtager af BG Banks Litteraturpris og 300.000 kroner. Men en fjerdedel inde i bogen holdt jeg op. Det var ganske enkelt for stor en opgave. Døm selv: Hun ser ham lide, mens hun taler let og afglidende med de andre, skræmt over, hvad hun har sat i bevægelse, skamfuld, fascineret, rastløs.(s. 20) Hun husker de gange, hun så ham sammen med drengen, det ømme syn, stikket af ømhed. Også ømhed kan være stikkende, tænker hun og hører igen Sally Hoppes lyde, pigede stemme i telefonen. (s. 37) Ømheden i hans stemme, når han talte om at blive far (s. 50) (Jens Christian Grøndahl, Et andet lys, Gyldendal, 296 s.) Køb Et andet lys