Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:

Forside
Nyheder
Spørg om skat
Kontakt
Køb Dansk
Arkiv
Abonnement
Annoncer
Links
Syng med
Nyhedsbrev
Tip en ven

Nyt Fra Danmark
som startside



Udlandsdansker,
pænt nej tak
Udenlandsdanskere, udlandsdanskere, udedanskere. Kært barn har mange navne. "Nyt fra Danmark" foretrækker det sidste, som vi konsekvent søger at bringe i anvendelse.
Læs mere...


Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Arkiv

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Sven Ove Gade: Ulanen

Biografi af Ekstra Bladets tidligere redaktør

Skrevet af: Mikael Rømer. Fra nr.: 1, 2003

En højtbegavet psykopat
Vrisne Victor fra Ekstra Bladet har posthumt fået sin egen store biografi skrevet af hans efterfølger i chefredaktørstolen Svend Ove Gade

”Ja, i disse dage er der sket to store begivenheder i dansk presse. De er blevet redaktør af Muninn, og Niels Hasager er blevet eneredaktør af Politiken. Hvad der er vigtigst, kan kun fremtiden vise.”.

Muninn var skolebladet på Th. Langs Gymnasium i Silkeborg, ordene var dansklæreren Aage Bertelsens, og den nytiltrådte redaktør var 2. g’eren Victor Andreasen. Godt 25 år senere kunne han sætte sig i stolen som chefredaktør i Politikens Hus som ansvarshavende på Ekstra Bladet.

I korridorerne på bladhuset på Rådhuspladsen i København har alle tider huseret en række kulturpersonligheder, særlinge og visionære begavelser. Victor Andreasen er i denne sammenhæng ingen undtagelse, snarere tværtimod. Da han satte sig i chefstolen på Politikens forkætrede lillebror Ekstra Bladet, var det med de store Brandes, Hørup og Freilif Olsen (Ekstra Bladets første chefredaktør) – som åndelige forbilleder. Andreasen har senere i livet skrevet, at han sjældent traf en redaktionel beslutning uden at tænke, ’Hvad ville Freilif havde sagt til det?’.

Stormende og medrivende
Sven Ove Gade, der selv efterfulgte Victor Andreasen som chefredaktør på Ekstra Bladet i 1976, har nu skrevet en stor biografi om sin forgænger. Den er omfattende, velskrevet, stormende og medrivende. Særligt biografiens første to tredjedele om Victors ungdom og læretid, hans kald mod de store spørgsmål og hans første tidlige voksenliv er fascinerende fremstillet. Sidste tredjedel er til tider en anelse lang i spyttet.

Victor gik allerede som ung gymnasiast med livets store spørgsmål i baghovedet. Livet igennem vendte han tilbage til dem, men fandt aldrig svar. Han var drevet af to fundamentale kræfter, der trak i hver sin retning, og til tider gjorde det meget vanskeligt for ham at være ét menneske. Hans opvækst i trange kår i et arbejderhjem i Silkeborg pirrede kraftigt hans trang til at tjene penge.

Victors far, Peter Andreasen studerede nøje sin nyfødte søn i vuggen og erklærede efter tre dages observationer ”Jeg tror sgu han er klog”. De færreste, der har kendt den voksne Victor, vil nok bestride faderens vurdering. En brillant begavelse er han af mange – inklusiv ham selv – blevet kaldt.

Victor voksede op i et hjem, hvor det ikke skortede på politiske og litterære diskussioner. Faderen havde boet syv år i Amerika og moderen var flygtet under første verdenskrig fra sit hjemland, Polen, hvilket til tider kunne skabe heftige debatter. Det påvirkede den lille Victor. Som fireårig kendte han handlingen og persongalleriet i Tolstojs ”Krig og Fred”. Det skulle vise sig at blive kendetegnede for hans evne til at suge viden og lærdom til sig livet igennem.

Cand. polit. med førstekarakter
Hans brændende trang til at tjene penge og til at være uafhængig af andres hjælp kombineret med hans store interesse for historie, litteratur, filosofi og politik fandt et kompromis på det statsvidenskabelige studium ved Københavns Universitet. Med en fremtid som cand. polit. var han sikret mod fattigdom. Han brændte imidlertid aldrig for studiet og søgte tilflugt i den klassiske litteratur, de tyske og græske filosoffer og den moderne kunst og syslede en tid med et romanmanuskript, der dog aldrig så dagens lys.

Flere gange var han på nippet til at droppe idéen om et liv som cand. polit., men med sin enorme viden afsluttede han alligevel studiet med førstekarakter. Han havner til manges overraskelse i konservatismens højborg, Industrirådet. Det er der ikke meget skønånd over, og hans dagbog røber da også, at han flere gange er ved at vende det hele ryggen - ligesom studierne, sin første kone og alt i sit liv. Senere kommer han til Udenrigsminister, og her er han nærmeste lykkelig. Han skriver bl.a. taler for Jens Otto Krag, som siden tilbyder han en stilling som departementschef, hvilket han dog afslår. I stedet havner han på Ekstra Bladet, som han redder fra bladdøden.

Ægteskabet med Tove Ditlevsen
Gade fremstiller knasterne i Victor Andreasens liv usentimentalt, ikke mindst hans strindbergske ægteskab med forfatteren Tove Ditlevsen, som han redder fra narkomani, men ikke fra selvmord. De var gift i 21 stormfulde år, hvor alt hvad der ikke var nagelfast indgik i de daglige kampe.

Da de brød i 1972, begyndte Victors tidlige deroute. Tove Ditlevsen var han livs lidenskab, som skulle sætte sine tydelige spor langt ind i hans tredje og sidste ægteskab med maleren Vibeke Bengtsson, der skulle holde i næsten tredve år.

Tove Ditlevsens roman ”Vilhelms Værelse” (fra 1975) blev af alle opfattet som en nøgleroman, der fremstillede Victor som dominerende, jaloux, ondskabsfuld og fordrukken. Senere karakteriserede hun i et interview med B.T. Victor som en højtbegavet psykopat.

Herpå følger lange, tunge breve de to imellem, som i Sven Ove Gades fremstilling får forfatterinden selv til at fremstå som psykopaten. Sandt, hun var notorisk syg, men alle der kendte Andreasen kunne uden vanskeligheder genkende karakteristikken. Hverken som lederskribent på Ekstra Bladet eller senere som fast tilknyttet skribent fra eksilet i landsbyen Ugledige på Sydsjælland tøvede han med at skære sine idiosynkrasier ud i pap. Det skaffede ham naturligt en hærskare af fjender på halsen, men det prellede af på ham som vand på en gås.

Da boligspekulanten G.V. Bolm truede Victor Andreasen og Ekstra Bladet med sagsanlæg og en erstatning på fem millioner kroner, kaldte Victor Andreasen den ansvarlige journalist, Poul Dalgaard, ind på sit kontor: ”Dalle, vi skal være Danmarks største dagblad. Vi skal derfor også have Danmarks største sagsanlæg”. Bolms trusler blev imidlertid aldrig til noget, til gengæld blev Dalle i januar 1966 honoreret med Cavlingprisen for kampagnen mod boligspekulanter.

Ulanen – stolt, polsk rytter
Victors stridbare væsen havde han fra sit polske ophav. Han holdt meget af at kokettere med ”Jeg er 75 procent polsk og 25 procent jysk”. Fra Victor var helt lille lærte hans polske mor ham ikke at finde sig i noget. Hun fortalte ham, at hvis nogen trådte ham over tæerne, så skulle han give dem et spark over skinnebenet. Det glemte han aldrig, Victor Andreasen glemte i det hele taget aldrig noget. Han havde en hukommelse som en elefant, særligt når nogen havde trådt ham over tæerne.

Biografiens styrke er samtidig dens svaghed: Victor Andreasen var Svend Ove Gades nære ven og kollega gennem en årerække. Det skinner lidt for tydeligt igennem, at Victor Andreasen har været et stort forbillede og mentor for bogens forfatter. Den meget detaljerige bog er imidlertid utroligt velskrevet og lyser af ildhu og en inderlig lyst til at fortælle resten af Danmark om ulanen Victors store bedrifter. Victor var en ener, og hans videbegær og søgen efter livets store spørgsmål til stor inspiration.

Victor Andreasen fandt aldrig ind til kernen af spørgsmålet hvem er jeg. Men hans mor var ikke i tvivl. Victor var en ulan, en polsk lanserytter, der er rede til at kæmpe mod alt.

Køb bogen





Danmark har 59 milliardærer
Mærsk Mc-Kinney Møller er god for 141,2 milliarder kroner
Danmarks rigeste skilter ikke med deres rigdom og lever uden for offentlighedens søgelys.
Læs mere...
Bølgen har
lagt sig
Som kalundborg Langbølgesender så ud, da den blev rejst i 1927
Kalundborg Langbølgesender er forstummet
Læs mere...

VDN A/S, (Forlaget Nyt fra Danmark A/S), Grønnegade 18, DK-1107 København K, tlf. +45 33 45 46 00