Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Magasinet for udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:


Send artiklen til en ven    Print artiklen

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Angsten, lykken og ekstasen

En mindebog om forfatteren Henrik Stangerup

Skrevet af: magister Henrik Bandak. Fra nr.: 4, 2001

Danmarks mest berømte nutidsforfatter uden for fædrelandet er Henrik Stangerup, for øvrigt fætter til den herhjemme langt mere berømte og endnu levende Klaus Rifbjerg. Hans berømte roman-trilogi om fremragende danske outsidere, der havnede i udlændighed, har gået sin sejrsgang over hele verden.
For nok var Stangerup vor tids største skildrer af det danske tvesyn, som Johannes V. Jensen beskrev i Kongens Fald, og som Henrik Pontoppidan navngav. Men han var også en romantiker og en besat, som uden særlige erfaringsmæssige forudsætninger kunne skrive på sydamerikansk, så brasilianerne accepterede ham som en af de første blandt ligemænd. Og han sværmede for både katolicismen, sambaen og uskyldigt blomstrende bordeller helt uden den protestantiske syndsbevidsthed og sjofle forarmethed, som efter hans mening præger vor skandinaviske frigjorthed.

Henrik Stangerup havde Paris som sit andet fædreland og Brasilien som sit tredje og følte sig åndsbeslægtet med alle sine tre autentiske romanhelte fra svundne tiders København.

En kompleks person

Henrik Stangerup døde 1998 efter et års sygdom, og hans forlag Lindhardt & Ringhof har nu udgivet en erindringsbog med bidrag af en række af de mennesker, som stod ham nærmest, professionelt som privat. Netop den høje grad af overlapning rent indholdsmæssigt indebærer en brogethed i perspektiv, som får personen Henrik Stangerup til at fremtræde i hele sin kompleksitet som et menneske af kød og blod. For var der noget han afskyede, var det at blive taget til indtægt for et program. I 70-erne rasede han mod den overhåndtagende marxistiske ensretning og følgagtighed i kultureliten - men da den senere så herostratiske berømte konservative minister Erik Ninn Hansen i en TV-udsendelse kom ham varmt i møde, udbrød han, at han følte det som at blive omfavnet af en lommetyv.

Blandt bogens bidragydere er Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, som karakteriserer hans politiske skarpsyn nøgternt: Stangerup var ret beset ingen original samfundstænker, men han besad menneskekundskab samt mod til at sige fra på et tidspunkt, hvor det havde omkostninger. Ganske vist var Henrik Stangerup aldrig mere outsider, end at han altid kunne få sine synspunkter trykt, men de som tog ham til deres hjerter, vandt som nævnt ikke altid hans. Når det blev for let, anede han uråd.

Mistanken og de høje krav havde Stangerup fået ind med modermælken. Faderen professor i litteratur Hakon Stangerup var højt anset fagligt, men stemplet som forhenværende sympatisør med Hitler martrede ham og gik også ud over sønnen. Henriks moder Betty Söderberg var skuespiller og datter af en af Sveriges mest kendte forfattere fra århundredeskiftet Hjalmar Söderberg; hun var hans skarpeste kritiker og den eneste, som kunne hyle ham ud af den. Som Barbara Gress skriver, var han skadet i sin kontaktevne og havde en pubertetsagtig selvfølelse præget af naiv selvcentrering midt i sit brændende vidensbegær, hvilket gjorde ham til et vanskeligt bekendtskab.

Giv Gud en chance...

Opgøret med den protestantiske puritanske ånd hinsides katolsk sanselighed og mystik præger allerede Henrik Stangerups film fra 1970 Giv Gud en chance om søndagen med Ulf Pilgård i hovedrollen som en velmenende ung teolog, der forsøger at passe sit job på tvivlens moderne vilkår, og som kommer uhjælpeligt til kort - netop på grund af sin oprigtighed. Filmen er inspireret af Dreyer i sit billedsprog og regnes i dag som et lille mesterværk.

Også Stangerup havde som ung student slået sig på teologien, men faldt fra. Også han døjede med sin ærlighed, og paradoksalt nok var også den et stykke protestantisk arv: For når kalkmalerier og helgener fjernes til fordel for det nøgne ord, ender alt i tvivl og analyse. Og tvivlen kan ikke helbrede sig selv. Derfor kunne Stangerup ikke finde vedvarende harmoni.

Men han kunne skabe på afgrundens rand, og selv om han teknisk er en moderne forfatter, der mestrer en kalejdoskopisk mangfoldighed af perspektiver, så er han romantiker i sin smertelige stræben efter helhed. Her er desperat fandenivoldskhed, men ingen kynisme; desillusion, men aldrig ligegyldighed. Henrik Stangerup var som den lille dreng i Kejserens nye klæder, og sådan var hans romanhelte også.
Den selvbiografiske Fjenden i forkøbet skildrer hans eget fald mod afgrunden, da han ruinerede sig på en filmatisering af Holbergs Erasmus Montanus i Brasilien, ødelagde sit ægteskab med skuespillerinden Lotte Tarp, mistede sin far og slog sig på flasken. Men forfatterinden Elsa Gress tog ham under sine vinger, og så kom der en roman ud af det.

Derefter kunne han komme fri af sig selv og forbavsede alle med romanen Vejen til Lagoa Santa om den danske zoolog P.W.Lund, som midt i 1800-tallet slog sig ned i Brasilien, hvor hans opdagelser nedbrød hans barnetro og gjorde ham hjemløs. Dernæst Det er svært at dø i Dieppe om en samtidig dansk litterat og erotiker, der gik i hundene i Paris. Og endelig romanen Broder Jakob om en uægte bror til kong Kristian den Anden, der under Reformationen i 1500-tallet flygtede fra den protestantiske armod og endte som munk i Sydamerika, hvor han forsvarede indianernes rettigheder - og led nederlag.
Stangerup havde alle sine tre helte i sig selv, for under en blufærdig overflade af hor og evig provokation skjulte sig et religiøst gemyt.

Køb bogen HER


Tvunget ud af terror lov
Medanklagede,  dansk selskabstømmer Bjørn Stiedl
Dansk advokat er sammen med Bjørn Stiedl (foto) blevet udleveret og sigtet for bedrageri

Læs mere...
Ring gratis til Danmark
En lille adapter samt bredbåndsforbindelse og man kan ringe gratis til Danmark
Den ny IP-telefoni åbner mulighed for at ringe hjem til dansk lokaltakst fra hele verden

Læs mere...
Danmark med i sikkerhedsrådet

For fjerde gang bliver Danmark nedlem af FNs sikkerhedsråd

Læs mere...