Nyt Fra Danmark
som startside

Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Gerhardt Eriksen: Erik Seidenfaden, En Biografi En vellykkede biografi om den velskrivende elegantier og stridsmand Erik Seidenfaden Skrevet af: Kurt Andersen. Fra nr.: 1, 2001

Forskellen på en fleurets skarpe klinge og en muskedonners kugler, sådan sammenlignede forfatteren Klaus Rifbjerg det ma­geløse samarbejde mellem dagbladet Informations hovedkræfter frem til begyndelsen af 1960erne, hvor deres veje skiltes, nemlig Erik Seidenfaden og stifteren Børge Outze. Det er del af den saga, historikeren og journalisten Gerhardt Eriksen (GE) har sat sig sig for at bringe videre i sin stort set vellykkede biografi om den velskrivende elegantier og stridsmand Erik Seidenfaden. Køligt overblik Tidligere har GE, som han betgner sig selv undervejs, be­skæftiget sig med redaktør Nic. Blædel, vel i virkeligheden Seiden­fadens læremester og forbillede. Efter dette værk har det været na­turligt at tage tråden op med Erik Seidenfaden (1910-90), i litteraturen mytisk omtalt, blandt andre af modstanderen Hans Scherfig under navneforfalskningen Redaktør Seife. Lysten til at forny dansk dagspresse var ubetinget dynamoen bag duoens samarbejde, selv om de aldrig blev personlige venner. Outze var eventyreren med hurtig hånd på aftrækkeren, mens Seidenfaden var det kølige overbliks mand. Han fik da også, flittig som han var, lov til at trække læsset på det evigt skrantende dagblad (ikke hvad talent angår, men økonomi, forstås), og det sled. Personligt havde han samtidig det handicap at han skrev usædvan­lig langsomt, modsat Outze (hos Scherfig: Okkers), der havde erobret et uofficielt danmarksmesterskab i maskinskrivning (!), uden at det gik ud over den sublime sprogbehandling. Banede vejen for NATO Som lederskribent viste Erik Seidenfaden (der signerede med et lille s) eminente evner; Med sin pen banede han (næsten) ene mand vejen for Hans Hedtoft (socialdemokratisk statsminister), således at Danmark kunne tiltræde NATO-samarbejdet efter verdenskrigens afslutning. Det udenrigspolitiske stof forblev livet igennem ham en passi­on: Hans da forhenværende kone, Jytte Kaastrup-Olsen, skrev i egne erindringer at hun var gift med verdenssituationen! På det hjemlige plan var Seidenfaden til tider en plaget mand, skønt han også oplevede stor lykke i det senere ægteskab med Lone S., der døde meget tidligt. Men Erik S., der i mellemtiden var tiltrådt som direktør for Det danske Studenterhus i Paris, sideløbende med at han røgte­de funktionen som korrespondent for Berlingske Tidende og Ra­dioavisen samt Times i London, for nu at nævne lidt om denne sammsatte pressepersons virkefelt, levede trods alt videre. Reporter på farlige veje Under en stor del af besættelsen var Erik S. chef for den danske pressetjeneste i Stockholm, med henblik på de allieredes behov for ucensureret information, især BBC i London. Denne udlændighed resulterede i så stor fjendtlighed på dagbladet Poli­tiken, som han var udset til at skulle være chefredaktør for efter Befrielsen, at han måtte vige pladsen; det var en bitter pille at sluge, men Seidenfaden tog konsekvensen og vendte sig til befrielsesbevægelsens avis Information. Tidligere havde han gennem årtier fungeret som henholdsvis re­daktionssekretær, petitjournalist, kronikør, rejsende og fast­boende reporter i store dele af verden (både for Dagens Nyhe­der og Politiken), helst med tilknytning til det Frankrig han som ganske ung havde gæstet og hvor han havde gennemført en ganske skrap journalistisk skoling - på fransk, naturellement. Sprogligt var han velbevandret - latin og græsk var intet pro­blem, udgået som han var fra Sorø Akademi: En gammel skolekammerat sendte ham et brev på græsk, som han besvarede ved hjælp af runer! Erik S. havde ry for at være utilnærmelig og åndsaristokra­tisk. Noget kunne der være snakken, kombineret med en vis grad af generthed, hvilket dog ikke forhindrede ham i at stille op i større forsamlinger med åben pande, sædvanligvis vel forbe­redt og sirligt velformuleret. Her kom hans dramatiske sans som tidligere velfunderet teateranmelder formentlig ind i billedet. Bad i middelmådighed Reservationen gjaldt i det store og hele at han hadede small-talk. Vennen Ulf Ekmann: Han kunne betegne et møde som et bad i middelmådighed. Direkte konfrontation på tomandshånd var Erik S. ikke meget for. Det hedder sig at han hele tre gange følte sig forpligtet til at fyre en kulturredaktør. Som den gentleman Seidenfaden var blev offeret inviteret på en bedre mid­dag - men hver gang vendte han tilbage med uforrettet sag, mens den pågældende havde fået lønforhøjelse og forlænget opsigel­sesvarsel... Men på sine mange togrejser ned gennem Europa med den eventyrlige blå sove­vogn til Paris, kunne han være ganske meddel­som, i en damp af røg fra enten pibe eller cigar: Nej, véd De hvad? Jeg tror ikke at jeg kan komme igang med mine erindringer, dem har min tidligere kone (Jytte Kaastrup-Olsen, red.) i virkeligheden skrevet bedre. Snarere tror jeg at jeg vil gøre alvor af en ny bog om fædrelandenes Europa. Som sagt så gjort! Til Gerhardt Eriksens biograf om denne delvist gådefulde figur i dansk presse, er der vel kun at føje til, at han i påfalden­de beskedent omfang skriver om makkeren Børge Outze. Det ligner næsten en tanke. Måske er et nyt værk på vej ? (Gerhardt Eriksen: Erik Seidenfaden, En Biografi. Forlaget Spektrum. ISBN 87-7763-224-9) Køb bogen HER