Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søg på Nyt Fra Danmark:

Forside
Nyheder
Spørg om skat
Kontakt
Køb Dansk
Arkiv
Abonnement
Annoncer
Links
Syng med
Nyhedsbrev
Tip en ven

Nyt Fra Danmark
som startside



Udlandsdansker,
pænt nej tak
Udenlandsdanskere, udlandsdanskere, udedanskere. Kært barn har mange navne. "Nyt fra Danmark" foretrækker det sidste, som vi konsekvent søger at bringe i anvendelse.
Læs mere...


Webmaster:
Kim Bang-Sørensen

Arkiv

Send    Print

Følgende artikel er fremfundet fra arkivet:

Mads Brenøe: Bjerget

Mads Brenøe - med tøj på

Skrevet af: Mikael Rømer. Fra nr.: 4, 2001

Mads Brenøe er 33 år og dansk litteraturs enfant terrible, hvilket jo ikke nødvendigvis udelukkende er skidt. For nogle siden sikrede Brenøe sig langvarig berømmelse ved at lade sig fotografere uden en trævl på kroppen i dagbladet Politiken. Det leder tankerne hen på Dan Turéll, der i firserne malede sine negle sorte og begyndte at gå med stor,
bredskygget hat i et forsøg på at sælge flere bøger. Det lykkedes, og Mads Brenøes nøgenbillede vil da givet også sikre den unge forfatter gode salgstal i årene fremover.

Men ved siden af evnen til at at være nøgen på de rigtige tidspunkter, er Mads Brenøe en meget produktiv forfatter. Siden debuten (novellesamlingen Så megen vrede fra 1993) er det blevet til ikke færre end fire romaner, en novellesamling yderligere, en børnebog, en kunstbog og et radiospil. I 1998 udkom Brenøes seneste novellesamling Det har ikke spor med sex at gøre samme år som han modtog Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. Herefter skulle der gå tre år før Brenøe lod høre fra sig i skønlitterært øjemed (altså når bort ses fra børnebogen Det grønne øje fra 2001). Men umiddelbart
inden årsskiftet kom den så. Brenøes første store roman. Med rigtig romanlængde.

En banal historie?
Bjerget er en meget velskrevet og meget velkomponeret bog, der er bygget op om en tilsyneladende temmelig banal historie: Femten år efter afgangen fra
Folkeskolen, har bogens hovedperson, Jens, besluttet at holde en klassefest. I sig selv ikke noget synderligt oprivende plot. Men Jens, der i skolen fik øgenavnet Bjerget på grund af sin ekstreme overvægt, blev drillet og ydmyget i ti år af de samme personer, som han nu rejser primært Jylland tyndt for at invitere til fest. Jens har, med et par hundrede kilo over sin ideallvægt, ikke noget liv længere. Det kan være lidt svært at finde ud af, om festen skal være en hævn, eller om der bare skal ske noget i hans noget triste tilværelse, men det gør ikke så meget, for Brenøe kommer med mange gode og morsomme fortolkninger undervejs, som understøtter historien fint.

Småborgerlighed spiddes
Bogen er dog langt fra en sørgmodig beretning om et liv som overvægtig, da Jens er en intelligent og meget vittig fortæller, der på sin vej rundt mellem de store jydske byer hudfletter provinsen af et godt hjerte på en afsindig morsom og meget rammende måde.
De fleste fra klassen bliver meget overraskede over at se Jens igen, og ikke mindst over at han har tænkt sig at invitere dem til fest i København, hvor han bor nu.
Selv bor de i rækkehuse med ryatæpper i forstæder til Horsens, Ålborg, Tønder og Herning (der konsekvent bliver omtalt som Tæppeland-Herning).
De har hæslig keramik og akvareller, IKEA-møbler, børn der går til gymnastik hver onsdag og hustruer eller ægtemænd, der ikke gør meget væsen af sig og generelt fremstår temmelig kiksede. Deres småborgerlige grebet af alt hvad Jens hader ved provinsen, og hans oplevelser på turen bliver fortalt i en strøm af vidunderlige sproglige billeder på en
næsten Turéllsk facon.

Nar af provinsen?
I Ålborg knytter Jens imidlertid et nyt venskab til Mikkel og Marina, der har været kærester siden skolen, men som har deres egne problemer at slås med. Jens bliver deres fortrolige og deres ulmende ulykke giver ham et uventet pusterum og samtidig udsigten til for første gang at have venner, og nogen der er afhængige af ham. Det kommer der mange livskloge og underholdende overvejelser ud af.

Mads Brenøe er en god fortæller. Han har et godt og meget uprætentiøst sprog
spækket med afsindigt morsomme metaforer. Hans reflektioner over provinsen
fremstår nøgterne og ikke specielt dømmende, blot beskrivende. I den danske
presse har den unge forfatter fået på puklen for sin ensidige ironisering over det jydske.
Men romaner er nu engang fiktion, og så er det vel i orden, at man lader sin fortæller være en eksileret københavner der hader provinsen. Eller hvad?

(Mads Brenøe: Bjerget. Samlerens Forlag. 324 sider. 248 kr.)

Køb bogen HER





Danmark har 59 milliardærer
Mærsk Mc-Kinney Møller er god for 141,2 milliarder kroner
Danmarks rigeste skilter ikke med deres rigdom og lever uden for offentlighedens søgelys.
Læs mere...
Bølgen har
lagt sig
Som kalundborg Langbølgesender så ud, da den blev rejst i 1927
Kalundborg Langbølgesender er forstummet
Læs mere...

VDN A/S, (Forlaget Nyt fra Danmark A/S), Grønnegade 18, DK-1107 København K, tlf. +45 33 45 46 00