Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Søren Koustrup: Galatheas forunderlige rejse Jorden rundt 1845-47

Mens Danmarks tredje Galathea ekspedition er på vej over verdenshavene, er historien om den første ekspedition i 1845-46 netop udkommet

Skrevet af: Henrik Bandak. Fra nr.: 3, 2006

Midt i august startede Danmarks tredje Galathea-ekspedition, da Søværnets inspektionsskib ”Vædderen” lagde fra kaj i København for i løbet af det kommende halve år at sejle jorden rundt. Ud over den faste besætning på 50 mand deltager i løbet af turen i alt 250 forskere samt lige så mange mediefolk, elever og gæster. Man vil bl.a. undersøge havenes evne til at optage CO2, algers kvælstofoptagelser og stofskifte, klimaændringer samt havstrømmenes rolle i den forbindelse - ikke at forglemme vort nationale zoologiske hængeparti: ålenes forplantning. For selvom Dana-ekspeditionerne allerede for 80 år siden resulterede i opdagelsen af Sargassohavet som alle voksne åls globale Mekka og forplantningscentral, har ingen endnu konkret konstateret gydende ål.

Staten støtter ekspeditionen med 80 mio. kr. og private med 90 mio. kr.. Projektet anses af kendere nok så meget for en PR-satsning for naturvidenskaberne og for dansk forskning - ikke alene udadtil, men også indadtil for at øge befolkningens og skolebørns interesse og forståelse for naturvidenskabernes betydning. For blandt unge i dagens Danmark rangerer en populær studievært oftest højere end en Nobel-pristager!

Den tredje Galathea-ekspeditions første mål er Færøerne og derefter Grønland. Derfra sættes kursen sydover via Azorerne til Ghana og videre syd om Afrika over Det Indiske Ocean til Australien, hvor bl.a. Hobart i Tasmanien anløbes. Det isforstærkede orlogsskib sejler derfra gennem antarktiske farvande for så at dreje op langs den sydamerikanske kyst og bl.a. anløbe Valparaiso i Chile. Derfra fortsættes mod nord, gennem Panamakanalen og til De Vestindiske Øer, hvorefter skibet sejler til New York. Den sidste etape i foråret 2007 bliver en transatlantisk sejlads med København som endemålet.


Tidligere ekspeditioner
i 1950 og i 1845-46


Den foregående Galathea-ekspedition i 1950 undersøgte blandt andet livet på havdybderne ved Marianergraven ud for Philippinerne. Man konstaterede overraskende en mængde sære livsformer selv på 10 kilometers dybde trods det enorme vandtryk.

Den første Galathea-ekspedition foregik i 1845-46 og var både dramatisk og konfliktfuld. 231 mand drog dengang af sted ombord på korvetten Galathea, men 20 omkom undervejs. Derom foreligger nu en bog af Søren Koustrup, hvis tipoldefar var med som tegner. Hans efterladte breve er sammen med de øvrige deltageres brugt som kildemateriale. Ligeledes har Koustrup draget nytte af en overleveret dagbog fra rejsen, som ved et rent tilfælde blev fundet på et plejehjem i fjor.

Efter Napoleonskrigene og tabet af flåden til England i 1807 var Danmark atter ved at komme på fode, og det lykkedes direktøren for Det naturhistoriske museum i Kiel, dr. Dehn, at overbevise den nykronede og videnskabeligt interesserede unge Kong Christian 8. om værdien af en videnskabelig jordomsejling. Som rejseformål indgik salget af de danske kolonier Trankebar og Frederiksnagore i Indien til det britisk-ostindiske kompagni. Ved samme lejlighed skulle man undersøge Nicobareres egnethed som koloni samt foretage fjernøstlige handelsfremstød. Ekspeditionens budget andragede utrolige 3 procent af statsbudgettet – men det forventede udbytte udeblev. Nicobarerne blev derfor til sidst frit overdraget til England.


Zoologiske fund
fik lov at rådne op!


Kongens udnævnelse af en holstener som rejsens chef-zoolog vakte fra første færd ondt blod blandt de øvrige videnskabsfolk såvel som blandt københavnske patrioter. Skibets kaptajn Steen Andersen Bille var endvidere en særdeles hårdhændet herre, hvilket medførte talrige klager. Men 22 august 1847 skriver han vest for Hanstholm bevæget i sin protokol, hvorledes han genkender duften af det nyslagne hø fra de danske strande. Og han begik siden et meget solgt værk i tre bind om ekspeditionen.

Kort efter ekspeditionens afslutning døde Kong Christian 8., hvis efterfølger Frederik 7. slet ikke delte hans videnskabelige iver. Tumulterne i forbindelse med enevældens afskaffelse og borgerkrigen i Slesvig-Holsten betød dertil, at turens videnskabelige fund gik helt i glemmebogen: Af de 93 hjembragte kasser med zoologiske fund fik de 58 således lov at rådne op tillige med alle turens tegninger. Søren Koustrups bog råder nu nogen bod derpå.

Søren Koustrup: Galatheas forunderlige rejse Jorden rundt 1845-47 (Lindhardt & Ringhof 336 sider, ill. 349 kr)


Køb Galatheas forunderlige rejse Jorden rundt 1845-47

Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk