Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Roger Pihl: Guide til Danmarks bjerge

Geografibøgerne må skrives om

Skrevet af: Henrik Bandak. Fra nr.: 4, 2005

Et uvildigt blik udefra hidfører ofte uvelkommen selvransagelse. Men undertiden bliver vi lettede over et uventet skulderklap for vort bidrag til verdensordenen. Således har en norsk vandrefugl gennem en årrække entusiastisk dyrket Danmarks ”bjerge”, som han nu har begået en en rig og munter bog om. Med bjerge mener Roger Pihl alle naturgivne højder overstigende 100 meter målt fra havets overflade; dem er der 187 af i Danmark, og Roger Pihl har besøgt dem alle.

Som Jylland har Mols Bjerge, har både Sjælland og Fyn deres ”Alper” – for med forfatterens ord: Hvis Schweitz kan have en flåde, så kan Danmark også have sine Alper. Og det er heller ingen aprilsnar, at Flade Bakker ved Frederikshavn er under udvikling til et skisport-center af internationale dimensioner.

Landskabet og historien

Alle danske bjerge er dog unge med oprindelse i istiden og således ikke bjerge i geologiens forstand. Pihl gennemgår med nævnte påskud ikke blot det danske landskab, men også landets historie. Danmark er et kulturlandskab fuld af gravhøje, ruiner, slotte, fabrikker, jernbaner og mindestene. Tænk blot på historierne bag Rebild bakker og Skamlingsbanken. Med sine 500 fotos er bogen en anderledes Danmarks-bog.

Digressionen er bogens frugtbare princip, så vi får uforpligtende en masse at vide om historiske hekseprocesser, om Napoleon-krigene, Slesvig og Grundlovens tilblivelse 1848, om Frederik VII og grevinde Danner – samt om Ernesto Dalgas, den visionære og myreflittige stifter af Hedeselskabet med det berømte motto ”Hvad udad tabtes, skal indad vindes”. Dalgas var betegnende nok efterkommer af driftige franske hugenotter, fordrevne af Ludvig XIV, men velkomne i Danmark grundet deres flid og dygtighed.

Det højeste bjerg

Enhver bjergvandrer behøver en velforsynet ”base camp”, og Roger Pihl fortæller derfor også om særlig interessante kroer med strategisk beliggenhed. I den forbindelse citeres HC.Andersen for særdeles rosende ord på skrift om Fyns fortræffelige Albani Øl.

Men så affyrer Pihl en bordbombe, der som et jordskælv kuldkaster den danske geografi: For et halvt år siden viste nye opmålinger nemlig, at Danmarks højeste bjerg hverken er Ejer Bavnehøj eller Yding Skovhøj – men den nærliggende og ”ukendte” Møllehøj på 170,86 meter. Indtil 1847 var Himmelbjerget højst og siden Ejer Bavnehøj – og i en årrække besad Yding Skovhøj dernæst pokalen. Men så fandt man ud af at det var snyd: Rester af en menneskeskabt gravhøj på toppen gjorde nemlig udslaget, og i så fald burde man også inddrage Storebæltsbroen og vore højeste sendemaster.

Modsat i lande med ”langt højere bjerge”, så kan i Danmark de miskendte og oversete altid håbe på sluttelig oprejsning. Beretningen om den undselige grimme ælling Møllehøj er derfor i mere end én forstand en genuin dansk historie, og det ligner en tanke, at den kom netop i HC.Andersen-året.

(Introite Publishers, 350 sider, 348 kr)



Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk