Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Magasinet for udedanskere
Danskere undgår skat
på boliggevinster

Danskere husejere kan ånde lettet op. Selv med en socialdemokratisk regering vil de fortsat kunne score en skattefri gevinst ved at bo i eget hus

Skrevet af: Kim Bang-Sørensen. Fra nr.: 2, 2004

Trods udtalelser fra Socialdemokratiets skatteordfører Jacob Buksti om beskatning af værdistigninger af ejerboliger, afviser Socialdemokratiet nu, at partiet har planer om at beskatte den skattefri gevinst som det kan være at bo i eget hus eller lejlighed.

»Det er en skrøne. Det har ikke noget hold i virkeligheden,« sagde Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft fra folketingets talerstol.

Der vil i øvrigt heller ikke være noget at beskatte, idet danske huspriser sjældent stiger mere end den almindelige inflation. Derfor ville det ofte være staten, der skulle have penge op af lommen ved en beskatning af ikke-eksisterende boligevinster.

Den konklusion kom de økonomiske vismænd frem til i en rapport for tre år siden. Alternativt kunne staten beskatte husprisernes stigning i kroner og øre. Men det vil være uretfærdigt, fordi mange danske husejere dermed vil komme til at skulle betale skat af en gevinst, selv om de reelt har tabt ved at eje deres hus, fordi inflationen overstiger, hvad huset er steget i pris.

Tegn abonnement Tilmeld dig nyhedsbrevet eller Tip en ven

Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk