Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Magasinet for udedanskere
Kun ét pas
til danskere

Solidt flertal i Folketinget afviser at åbne for dobbelt statsborgerskab. De danske regler hviler på en 40 år gammel resolution fra Europarådet

Skrevet af: Hakon Mosbech og Jacob Basbøll. Fra nr.: 2, 2004

En blank afvisning. Sådan er reaktionen fra et bredt flertal i Folketinget på spørgsmålet om Danmark vil åbne op for dobbelt statsborgerskab.

I øjeblikket må danskere i udlandet vælge mellem at være statsborger i hjemlandet eller det nye værtsland. Og det skal der ikke rokkes ved, mener integrationsminister Bertel Haarder (V).

Jeg mener, at det er væsentligt at undgå, at en person gennem dobbelt statsborgerskab har stemmeret og valgbarhed i flere lande. Jeg tror, at det er bedst at alene personer, som fuldt ud har vedkendt sig at være dansk, kan stemme og stille op til danske folketingsvalg, siger Bertel Haarder.

I Danmark følges en 40 år gammel resolution fra Europarådet, som begrænser dobbelt statsborgerskab. Og sådan skal det fortsat være, mener både de to regeringspartier Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Den konservative indfødsretsordfører Else Theill Sørensen siger: Vi holder fast på ét statsborgerskab. Der signalerer tilknytning til et land, og sådan har det været i umindelige tider her hjemme.

Else Theill Sørensen forklarer dog, at partiet ikke står så fast, at det ikke kan flyttes. Men det indebærer ikke ændringer, der er lige om hjørnet, understreger hun.


Forældet begreb

Andre politikere anbefaler imidlertid stærkt at ændre de danske regler med det samme. Deres argument er, at en række vesteuropæiske og skandinaviske allerede tillader dobbelt statsborgerskab. Det drejer sig for eksempel om Sverige, Island, Frankrig, Finland og Storbritannien.

Kamel Qureshi fra Socialistisk Folkeparti siger således, at dobbelt statsborgerskab på mange måder vil gøre det lettere for de mange danskere, der i takt med internationaliseringen bosætter sig uden for hjemlandets grænser.

Det er et demokratisk problem ikke at have den stemmeret, som statsborgerskab for eksempel giver ret til. Derfor vil dobbelt statsborgerskab være en naturlig ting at tillade for danskere i udlandet, mener han.

Tre andre mindre midter- og venstrefløjspartier - Kristendemokraterne, De Radikale og Enhedslisten - kritiserer også den afvisende holdning over for statsborgerskab. Blandt andet med henvisning til, at Europarådet fra 1997 gjorde det muligt for de enkelte lande at tillade dobbelt statsborgerskab.

Søren Søndergaard fra Enhedslisten har flere gange rejst debatter om emnet i Folketinget. Han mener, at det danske indfødsretsbegreb er forældet. Især i en tid, hvor udviklingen går i retning af, at flere danskere flytter udenlands for at arbejde eller slå sig ned - for senere måske at vende hjem til Danmark. Han foreslår to løsninger:

Enten lader man statsborgerskabet følge bopælen. Eller man tillader dobbelt statsborgerskab. Nu har vi den værste tilstand af alle, hvor det næsten er umuligt at skifte, siger Søren Søndergaard.


Uafklarede partier

Hos de tidligere regeringspartier, De Radikale og Socialdemokraterne, diskuterer man netop nu, om man skal til at anbefale at ændre reglerne. Indtil videre med to forskellige resultater.

De radikale er stadig uafklarede. Partiets ordfører på området, Elsebeth Gerner Nielsen, vil dog gerne arbejde for at ændre reglerne. Og hun regner med, at hun finder støtte i partiet.

Det er helt klart den vej, udviklingen går. Og hvis vi ikke følger med, vil vi stå stadig mere isoleret i forhold til både de nordiske lande og resten af omverdenen, siger hun.

Mens De Radikale regner med at melde ud med en entydig holdning til næste år, bølger diskussionen stadig hos Socialdemokraterne. Indfødsretsordfører Lars Kramer Mikkelsen tør ikke komme med et bud på, hvornår og hvordan diskussionen ender. Så selv om partiet ligesom regeringen altså ikke anbefaler at ændre reglerne, så stemmer de næsten altid for dobbelt statsborgerskab i konkrete sager, påpeger Lars Kramer Mikkelsen.


Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk