Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Nikolaj Bøgh: Hækkerup

Skrevet af: Kurt Andersen. Fra nr.: 4, 2003

Manden med mange myter

Myter er gjort af magi - de lever ofte længere end mennesker og kendsgerninger. Som nu den om den socialdemokratiske udenrigsminister Per Hækkerup (1915-79), der i en historisk brandert under nattesene forhandlinger skulle have foræret nordmændene rettighederne til den olierige fastlandssokkel under Nordsøen.

Historien holder ikke vand, i hvert fald ikke mere end det, der var i renæssanceskikkelsen Per Hækkerups tynde, tynde whiskysjusser. Den nu afdøde kongelige historiograf, professor Tage Kaarsted, førte anekdoten ind i historiebøgerne, og selv om den slettes her, lever den formentlig længe endnu i folkemunde.

Det er udgangsbønnen i en lang, næsten for lang, ørkenvandring af en beretning om en unægtelig storladen socialdemokratisk politiker, som den nuværende spindoktor, journalist Nikolaj Bøgh, viderebringer i sin nyudgivne biografi Hækkerup.

Selv for en meget interesseret læser er det svært at holde tråden, rød eller ej. Dertil forekommer forfatterens ofte repeterede imponerethed over Hækkerups evne til at stå direkte op fra spirituøs slummer, for efter et brusebad og indtagelsen af et rask morgenmåltid (:guldbajere og cigarer!), at holde en glimrende tale, at være noget for henført til at påkalde almen interesse.


Altid partitro

Beretningen vidner om et livslangt forløb med det socialdemokrati, hvor familien Hækkerup er noget af det nærmeste man kan komme en adelig slægt; det var således med betænkelighed at den aktive politiker turde give los for kærligheden til sin senere hustru, Grete, der jo var var datter af en kendt radikal redaktør!

Partitro til det yderste, om det så skulle koste gamle venskaber, men også lidt vel åbenmundet: En berygtet lækage fra Hækkerups side var, da han gav Ekstra Bladet solonyheden om den forestående forlovelse mellem Kronprisessse Margrethe og en dengang helt ukendt fransk greve, Henri de Monpezat! En del plads i bogen optages naturligt nok af det ulige kapløb med Jens Otto Krag, hvor Hækkerup blev Sorteper.

Per Hækkerups eftermæle breder sig over mange sider og biografien er flot illustreret, men der sniger sig en vis tvivl ind undervejs: Er dokumentation og research mon så grundig som den tager sig ud? Det forekommer bl. a. lidt ejendommeligt, at familien Hækkerup kunne skjule en illegal pistol for tyskerne under en razzia i besættelsestidens København - gemt i en plasticpose!

Spørgsmålet er om biografier som denne, der føjer sig til en hel bølge af slagsen i disse år, i virkeligheden ikke lægger sten på sten til politikerleden, snarere end til visdom. Hækkerup-sagaen er uden den gnist, der fænger i f. ex. Viggo Sjøquists og Bo Lidegaards tidligere bøger om Erik Scavenius og Jens Otto Krag. Bogen nærmer sig dog det farlige i de passager, hvor det mere end antydes, at kredsen af socialdemokrater omkring projektet Fremtidens Danmark måske flirtede rigeligt med begge 1900-tallets store totalitære ideologier i tvivl om folkeflertallets dømmekraft overfor planøkonomiens formodede velsignelser.

(Nikolaj Bøgh: Hækkerup, 395 s. (ill.), 349 kr, Aschehoug)

Køb bogen

Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk