Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Inger Christensen: Hemmelighedstilstanden

Hemmelighedstilstanden giver læseren et sjældent indblik i en stor dansk digters arbejdsrutiner

Skrevet af: Mikael Rømer. Fra nr.: 4, 2000

Jeg har selv oplevet, på en meget oprørende måde, at sidde over for dette intet og ikke vide mine levende råd. (...) og hvor det var lige meget hvilket ord, jeg bankede på hos, så gav det ingen mening”.
Inger Christensen er, med præsten og forfatteren Johannes Møllehaves ord, det tætteste Danmark er på en Nobelpris i litteratur. Inger Christensen blev født i 1935 og debuterede i 1962 med digsamlingen Lys. I 1969 udkom hendes hovedværk, Det, som er blevet en klasikker i moderne dansk litteratur. Hendes behandling af sproget er særegent, og hun har inspireret mange unge lyrikere i sin egen og senere generationer. I år udkom så noget så sjældent som en essaysamling fra Inger Christensen. De 13 essay er primært hentet fra hendes artikler og kronikker i danske og tyske dagblade. Hemmelighedstilstanden giver læseren et sjældent indblik i en stor dansk digters arbejdsrutiner. Det er blevet sagt mange gange, at man ikke kan forklare lyrik ved hjælp af prosa, for i så fald er det ikke længere lyrik – men prosa. Inger Christensen vover ikke desto mindre pelsen og slipper mere end helskindet fra forsøget.

Beherskelsen af sproget
Som i sine digte viser Inger Christensen i Hemmelighedstilstanden sin suveræne sprogbeherskelse. Hun fører os om bag hensigten med hver tanke, hver bøjning og hvert et ord. Hvordan opstår den kausale sammenhæng mellem ordene, og hvem er Inger Christensens egne litterære helte og inspirationskilder? De spørgsmål bliver langt henad vejen besvaret i bogen. Helt konkret fortæller hun om tilblivelsen af digtsamlingen Alfabet, der blev til som en nødvendighed under den kolde krig. Inger Christensen begyndte at nedfælde ord der begyndte med a, ord der begyndte med b, ord der begyndte med c og så videre. Og hvad der til at begynde med kunne synes som en rodet ordbog, blev, med Inger Christensens egne ord, til en slags besværgelse. Det blev en bøn om at alle hendes alfabetisk opstillede ord fortsat måtte eksistere i verden. ”Og samtidig en bøn om, at atombomber, brintbomber, dioxin o.s.v. måtte forsvinde”.

Ordene
I teksten Silken, rummet, sproget, hjertet går Inger Christensen ned i grammatikken, ordklasse for ordklasse, men forklaringen ledsages af associationer og afsæt fra den virkelige verden, hvorfor man konstant holdes fangen og aldrig bliver borte i grammatikkens jungle. Gennem den kinesiske digter Lu Chi fortæller hun om de hjælpeløse adjektiver (nidkære Hemingway-læsere husker måske den afsky han nærede for netop adjektiver. En afsky Hemingway havde lært sig gennem digteren og kritikeren Ezra Pound).
”Alle adjektiver er meget hjælpeløse. De er aldrig rigtig noget i sig selv. De må dag efter dag klynge sig til alle de substantiver, de kan finde”, skriver Inger Christensen.
Hemmelighedstilstanden er et lyrisk og erkendelsesfilosofisk manifest, læst gennem Inger Christensens retfærdiggørelse af poesien. ”Poesien er bare én af menneskets mange erkendelsesformer, og der går det samme skel ned gennem dem alle, hvad enten det drejer sig om filosofi, matematik eller naturvidenskab”, skriver hun i titelessayet. Man læser bogen uden mulighed for at slippe den. Det er, som om der konstant afsløres en hemmelighed om livet, om sproget og om os selv på den efterfølgende linie, den efterfølgende side. En hemmelighed, som man absolut må have med. Samtidig er det en bog skabt til eftertanke og fordybelse. Forfatteren opererer på grænsen mellem prosa, lyrik og filosofi, og den røde tråd der kæder det hele sammen, er Inger Christensens virkelighed, en virkelighed som vi alle befinder os i.

(Inger Christensen: Hemmelighedstilstanden. 133 sider. 175 kroner. Gyldedal).

Køb bogen HER







Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk