Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Erik Søndergaard Hansen: Regine Olsens Dagbog

Regine Olsens dagbog fundet af udedansker i Dubai! Kan det virkelig være rigtigt, spørges der...

Skrevet af: magister Henrik Bandak. Fra nr.: 4, 2001

Den danske syge er siden nederlaget 1864 af talrige forfattere blevet beskrevet som et hang til virkelighedsflugt i karriere og kærlighed. Mest monumentalt er det udmejslet af Henrik Pontoppidan i hans berømte roman Lykke-Peer om den stræbsomme ener, der efter at have vundet jack-pot i både karriere og kærlighed trækker sig tilbage til et indadskuende eksil i Vestjylland. Johannes V. Jensen brugte motivet i sin skildring i Kongens Fald af Kristian den Anden som en af tvivlsyge plaget mand. Men her som på mange andre områder har Shakespeare været der først med sin Hamletskikkelse.

Filosoffen Søren Kierkegaard var bevidst om at være en veritabel Hamlet-skikkelse, der nok magtede at vinde kærligheden, men ikke at besidde den - og hans skyldfølelser over at måtte flygte ud af sin forlovelse forstærkede hans fra hjemmet medbragte religiøsitet til sygelige dimensioner; men der blev et rigt forfatterskab ud af det, fordelt på et antal fantasifulde pseudonymer.

I andet geled har det avlet en syndflod af litteratur om fænomenet, senest den i majnumret af nærværende magasin omtalte biografi af Joachim Garff. Men helt ærligt: Har vi ikke snart fået nok, og ville det ikke være mere interessant at høre, hvad Kierkegaards forlovede Regine Olsen ville have sagt, hvis hun ellers kunne have fået et ord indført?

En ny sandhed

Som man råber får man svar, og det mirakuløse er nu sket, idet en hidtil ukendt dagbog fra Regines hånd er kommet for dagen og udgivet. Og på alle måder overbevisende giver den os en noget anden version af Kierkegaards kærlighedshistorie end den velkendte, hvorefter Søren valgte at spille skurk for at vænne Regine fra uden at såre hendes stolthed.

Sandheden viser sig nu at være den omvendte, idet nævnte rolle tværtimod var Kierkegaards måde at redde sin egen stolthed på: For skal vi tro Regine - og det er ærligt talt ikke svært - var det hende, der til sidst måte sige fra. Ikke af lunkenhed over for Søren, endsige af brændende kærlighed til sin første ven Fritz Schlegel, som hun siden ægtede - men fordi en pige ikke kan være tjent med en seksualforskrækket mand, der kun magter at elske hende på afstand som en skytsengel og galionsfigur. Dagbogen tegner et billede af en naiv, men intelligent højborgerlig datter, hvis kærlighed til den underlige mand langsomt forvandles til medlidenhed og bekymring på hans vegne.

Autentisk eller ej?

Spørgsmålet er nu, om dagbogen er ægte.

Dens ejermand og udgiver med navnet Søndergaard Hansen er en pensioneret udedansker, der efter mange år som consulting engineer i Dubai har fundet den lille dagbog fra forlovelsesåret i en stor bog om - Kristian den Anden. Denne bog købte udgiverens farfar nemlig i sin tid på en auktion over en bogsamling tilhørende Regine Olsens mand, der i en årrække var guvernør på de Vestindiske øer. Og ingen i slægten har vidst at den lille dagbog indeholdt noget ukendt eller tillagt den mere end pikant interesse.

Dagbogen er forsynet med en lærd og oplysende historisk efterskrift om den romantiske forestilling om ulykkelig og derfor udødelig kærlighed, skrevet af en litterat med navnet Nørregaard Frandsen. Altså både en Søndergaard og en Nørregaard: Her bliver man lidt forundret - for det ligner netop den art kinesiske æsker med fiktive udgivere af posthume og kommenterede breve og dagbøger, som Kierkegaard selv var ekspert i, og som datidens tyske litteratur var så rig på. Kan Søndergaard fra Dubai være et pseudonym for litteraten Nørregaard fra Esbjerg?

Den lærde Nørregaard antyder næsten selv muligheden, når han skriver at litteraturens opgave er at udforske mulige virkeligheder og udfordre den anerkendte virkelighed. For ligesom dagbogen kunne være autentisk, kan det billede den giver godt være sandt, selv hvis dagbogen er en fiktion - for intet tyder på, at Regine tog bruddet med Kierkegaard så voldsomt som han selv indbildte sig. Og vi ved fra Sørens egen dagbog, at han blev stødt da hun gik tilbage til sin tidligere beundrer Frits Schlegel og ægtede ham.

Evigt ejes kun det tabte

Nørregaard skriver, at den store kærlighed siden romantikken omkring år 1800 har været en art kode for selvrealisering, inderlighed og udfoldelse af ens inderste væsen - og en tilflugt fra den ubehagelige verden, hvor markedets tyranni ved at fortrænge den feudale idyl var en foruroligende kilde til ukontrollerbar forandring. Og flugten fra den virkelige kærlighed til den utopiske og litterære ditto var da blot næste fase af det indre eksil.

Siden er vi blevet så selvcentrede, at end ikke den umulige kærlighed længere tages alvorligt - for den er degraderet til massemediernes fade klicheer der snarere handler om social opstigning og underholdningsyge i mangel på store værdifællesskaber. Vi er blevet postmoderne og selvspejlende narcissister uden hjerterødder og længes tilbage til de tider, hvor man kunne tale henført om Romeo og Julie, Dante og Beatrice, Petrarca og Laura, Werther og Lotte samt Søren og Regine - og trøste sig med, at evigt ejes kun det tabte.

Ægte eller uægte fortjener den ejendommelige dagbog at læses, og hvem ved: Måske kender en af vore abonnenter den mystiske ingeniør fra Dubai? Dusør udloves.

Regine Olsens Dagbog udgivet af Erik Søndergaard Hansen med efterskrift af Joh. Nørregaard Frandsen (Forlaget Hovedland).

Køb bogen HER





Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk