Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Magasinet for udedanskere
Redaktørens klumme - nr. 4, 2004

Hakkelsen
i døgnets
rejsestald

Af Allan Aistrup

Om alt det, der ikke sker i Danmark

Hvad sker der egentlig i Danmark? Normalt i virkeligheden ikke ret meget. Det vil man finde ud af, hvis man prøver at springe bare en måneds daglige aviser, radionyheder og TV-flash over. Tager man så igen på en tilfældig dag fat på at følge nyhedsstrømmen, viser det sig, at man ikke er gået glip af noget væsentligt. Bevares, på andedammens overflade er der krusninger, og undervejs i den tabte måned har der vist sig glimt af udviklinger, der kan få betydning. Men afgørende begivenheder? Nej. Der skal en meget længere periode til at ændre Danmark.

Her ser vi bort fra de nyheder, der virkelig vil noget. Monarkens død, Storebæltsbroens sammenstyrtning, et voldsomt attentat i København eller bryggeriet Carlsbergs pludselige fallit. Men sådan noget sker bare ikke - undtagen når det alligevel faktisk sker! Husk bare på Kong Frederiks IXs død i 1972, Nordisk Fjers kollaps i 1990, færgen Romsøs kollission med Storebæltsbroen i 1993 og de borgerkrigslignende optøjer på Nørrebro senere samme år, hvor 113 skarpe skud blev løsnet.

I dette herrens efterår 2004 er vel den faktuelt største nyhed den kongelige skilsmisse. For da Prins Joachim og Prinsesse Alexandra lod meddele, at de skilles, var det en begivenhed så sjælden, at man skal tilbage til det 19. århundrede for at finde noget lignende, nemlig da Kong Frederik VII lod sig skille. Og den ny kongelige skilsmisse fik da også på alle tangenter i samtlige danske medier. Vi omtaler den også inde i dette blad.

En anden af periodens vigtigste faktiske begivenheder var overrrækkelsen af en gave til det danske folk. Københavns nye Operahus, bygget for 2,3 mia. kr. af AP Møllers Fond, blev den 1. oktober overdraget af skibsreder Mærsk McKinney Møller til staten, repræsenteret ved statsminister Anders Fogh Rasmussen. Se, det må formodes at være noget, der sætter sig langvarige spor i fremtiden - for den Opera vil vel også om 100 år være en af landets mest bemærkelsesværdige kulturinstitutioner, og der vil i årti efter årti utvivlsomt finde vældige kunstneriske kraftudfoldelser sted under Operaens mægtige sejlformede loft.

I vor søgen efter det, der sker i Danmark, tillader vi os at se helt bort fra sport, popmusik, underholdning og den fiktive verden, som kolporteres i adskillige TV-programmer, der er så sete, at mange faktisk opfatter det som virkelighed, når de præsenteres for fantasierne, spillene og udleveringen af tilfældige menneskers drømme. Men det er umuligt at overse, hvor meget alt dette fylder.

Hvad er vigtigst? At der er åbnet en ny TV kanal med en kendt skærmtrold i spidsen eller at undervisningsministeren har besluttet at gøre udvalgte danske forfattere til pligtstof i folkeskolen og gymnasiet. Vort svar er uden tøven: Det sidste. Det drejer sig om en fornyelse af rækkevidde for bevarelsen af den fælles danske kulturarv, mens det nye "TV Charlie" bare er endnu et underholdningstilbud i den flygtige æter. Holberg, Grundtvig, Pontoppidan, Johs. V. Jensen, Karen Blixen m.fl. - mod Frode Munksgaard og mad på 25 minutter med kok Karsten Kromann, hva'be'har!

At dømme efter det antal spaltemillimeter pressen har ofret på de to sager, står vi imidlertid temmelig ene med vor vurdering. For på TV Charlie er der anvendt sidevis af tekst og fotos, hele weekend features og lange interviews med skærmtrolden (der bare er en ganske almindelig provinsjournalist uddannet på et sønderjysk dagblad), mens historien om den ny kanon højst har trukket en enkelt tre-spaltet historie inde i aviserne.

Så kom selvfølgelig Folketingets åbning den 5. oktober - hvor der heller ikke skete noget. Karakteristisk druknede statsministerens politisk fredsommelige - og dermed kedelige - tale i spekulationer om udskrivning af folketingsvalg. Megen tid og stor spalteplads blev anvendt på beskrivelser af persondysten mellem socialdemokratiets leder og statsministeren (Mogens Lykketoft-Anders Fogh) og såkaldte analyser af valgtruslen - mens de fleste ganske undlod at nævne, at folketingsvalget først skal komme inden november 2005!

Formodningsjournalistikken, udtrykt i spekulationer, analyser, ekspertvurderinger og stemningsbarometre - for slet ikke at tale om TVs model med to journalister, der tror, mener, synes, vurderer og tænker for åben skærm - har i en sådant omfang overtaget pressen, at de virkelige hændelser efterhånden er fortrængt til avisernes noter.

Det kan vi se i landets mest læste dagblad JyllandsPosten en tilfældig oktoberdag. Forsiden er plastret til med en typisk spekulationshistorie. Den handler om at Socialdemokratiet måske, måske ikke, mister stemmer, fordi et folketingsmedlem nogle dage forinden har nedlagt sit folketingsmandat. Der er altså intet nyt sket. Og resten af forsiden er henvisninger til sport og udland.

Inde på side 2 er de faktiske nyheder: En spiritusbilist i Slagelse, et røveri mod Føtex i Holstebro, en voldtægt i Aalborg og historien om en 18 årig pige fra Svendborg, der vandt 5000 EUR i en EU-konkurrence for unge forskertalenter. Dertil nyheden om at ni illegale kinesiske indvandrere er ekspederet retur til Kina af politiet. Der skete altså noget - modsat avisens følgende sider, hvor formodningshistorierne igen tager over med en stor artikel om, at nu bør grundvandet renses. Det mener i hvert fald eksperterne professor Arvin, projektleder Olsen og lektor Nørnberg (kender nogen dem?), selvom grundvandsrensning ellers er forbudt ved lov. Den debat går vi ikke ind i her.

Midt i det hele kunne en opsigtsvækkende nyhed så læses på forsiden af Kristeligt Dagblad. Den respekterede avis kunne berette, at "danskernes hverdag er uberørt af indvandring"! Selvom der ifølge artiklen i dag er 444.648 indvandrere eller efterkommere - mod 21.357 for bare 40 år siden! - mærker vi intet til dem, fordi vi lever adskilt. "Nyheden" skyldtes ikke overraskende et par eksperter, nemlig lektorerne Rasmussen og Jørgensen fra henholdsvis Odenses og Københavns universiteter samt professor Gundelach, der dog siger, at "indvandringen har politiseret det at være dansk".

Allerede dagen efter opstod der nogen forvirring, da man i et andet dagblad blev mødt med oplysningen om, at indvandrerne opdrager deres børn som fjender af Danmark, hvorfor der nu foreslås flere tvangsfjernelser af disse børn. Det tyder da ikke på, at vi er ganske uberørte. Og senere i den uge udkom så Weekendavisen med en reportage fra Dommervagten i København. Den fortalte, at der i årets første syv måneder er blevet fremstillet 63 mennesker sigtet for grov kriminalitet. 53 af dem var indvandrere. Det er blot et eksempel på, hvordan en smule krydslæsning kan bibringe nogen skepsis over for de opsigtsvækkende nyheder, der er baseret på "ekspertvurderinger".

Mellem al hakkelsen fra døgnets rejsestald ses et spejl af tidens holdninger. Et slående eksempel kan tages fra landets allermindste dagblad Kjerteminde Avis, der med sin begrænsede plads bringer det hele på sin forside: Sundhed, livsstil, overvågning og frisind. Det er fire telegrammer fra Ritzaus Bureau, der fortæller om henholdsvis kravet om rygeforbud, accepten af homoseksuelles ret til at adoptere, risikoen for allergi ved brug af en bestemt type sæbe og ønsket om nye regler for tv-overvågning af ansatte i detailhandlen.

Ganske vist er intet af det nyheder i den forstand, at noget af det er sket. Men måske kommer det til det. For opmærksomheden om disse sager er tegn på en lang, lang udvikling i holdninger, som givetvis vil ændre samfundet på sigt. Den dag, hvor vi slet ikke må nyde tobak mere, er måske ikke længere end 5-10 år ude i fremtiden. De homoseksuelle kan sikkert imødese mere anerkendelse og flere rettigheder. Butikkerne gør nok klogt i at skifte deres sæber ud snarest, og overvågning på arbejdspladserne vil sammen med andre kontrolforanstaltninger nok brede sig som svampe i efterårsskoven.

Bag valget af denne type "nyheder" ligger vor tids bekymringer og voksende bevidsthed om de umistelige rettigheder til lykke, sundhed og ligestilling. Men det er rigtignok knyttet til faste forestillinger om, hvad der er godt og dårligt. Pesticidbrugere, svinebønder, rygere, alkoholikere er de uønskede, hvis lidelser, onde skæbner og utidige dødsfald er indiskutable. At dø i sin bil er derimod ikke alene acceptabelt, men ligefrem noget man jubler over. Man kan faktisk i Jyllandsposten læse, at "trafiksikkerhedseksperterne jubler" ved nyheden om, at der er 251 trafikdræbte i årets første otte måneder. Det er nemlig lidt færre end sidste år, og det slår ingen skår i glæden, at det ovenikøbet fortsat mest er cyklister og knallertkørere, der bliver dræbt - man forstår, at de nok er noget mindreværdige, sådan i stil med alkoholikere.

Uha, lad os skynde os videre til en af de gode nyheder, der heldigvis også findes. Den kommer fra Dansk Ornitologisk Forening, der på grundlag af fem års observationer kan fortælle, at skestorken, bramgåsen, den store skallesluger og minsandten også både havørnen og kongeørnen er i fremgang i den danske natur.

Glæden er ellers ikke rigtig pressens væsen. Så skal vi i hvert fald over til ugebladene - hvor vi for eksempel i Ude og Hjemme kunne læse historien om 29-årige Camilla fra Hillerød, der fandt lykken, da hun mødte sin Mark med de dejlige, blå øjne. De to har netop "forseglet" deres kærlighed - ja, det står der faktisk! - med en lille søn.

Sådan er der så meget i den ganske almindelige danske dagligdag. Ikke rigtig noget nyt!

Allan Aistrup

Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk