Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Boganmeldelse

Dansk for alle

Af magister Henrik Bandak

Bekymringen for modersmålets fremtid er stærk, men der er kvalificeret hjælp at hente hos sprogforskeren Kirsten Rask. Hun har udgivet 505 sprogøvelser, som nok er nyttige for alle der vil tale korrekt dansk

Så længe der laves film, bøger, aviser og teaterstykker på dansk, og så længe der undervises, forskes og forhandles på dansk, er vort modersmål ikke alvorligt truet. Det er et sundhedstegn, at der ofres megen opmærksomhed på modersmålets tilstand både i form af sprogpolitiske tiltag og med en kanon for kultur og skolefag.

At de brave og lærde medlemmer af de kulturelle kanon-udvalg så helt glemte Storm P, kan dog være en anledning til at sande, at det sjældent er de alvorlige administratorer af kulturen, som holder sproget levende, om end de skam behersker både det nye og det gamle komma. Men humoren er på engang kreativt og fintmærkende knyttet til modersmålet, og så længe der laves vittigheder på dansk, skal det såmænd nok gå. Eller som de sagde i det gamle Wien: "Situationen er katastrofal, men endnu ikke alvorlig.".

505 sprogøvelser
Vi lærer bedst af egne fejl, men vor næstes fiasko er som bekendt heller ikke at foragte. Sprogforskeren Kirsten Rask har udgivet bøgerne "Den nødvendige grammatik" og "Kunsten at stave" - og supplerer dem nu med bogen "505 sprogøvelser". Her genoptrænes dansk stavning, komma og grammatik uden teoretisk doceren, og rigdommen på eksempler sørger for, at tiøren nok skal falde uden teoretiske forklaringer; Hvorfor skriver vi nogle gange "overfor" i ét ord, men andre gange "over for" i to ord? "Bageren bor over for slagteren - men brødet er faktisk bedre hos Irma lige overfor". I det første tilfælde angives bagerens beliggenhed i forhold til slagteren med forholdsordene (præpositionerne) "over for" - og forholdsordene kræver, at også slagteren nævnes. Men "overfor" i ét ord er et adverbium og kvalificerer en beskrivelse. På samme vis siger vi "Kom indenfor!", men "Avisen lå inden for døren".

Som det ses, afspejler og understreger grammatikken ofte tankens logik og er også af den grund en sund øvelse. Således hedder det ikke "Er her nogle?", men "Er her nogen?": For hvis blot der er én enkelt person til stede, så er svaret bekræftende, og hvis ikke, er svaret negativt. Som bekendt skabte Gud af lignende grunde først hin enkelte kaldet Adam og tog sig en tænkepause, før han gik videre. Men hvad er så forskellen på "En enkelt person" og "En enkel person"? Jo, adjektivet "enkel" beskriver personens væsen, mens adverbiet "enkelt" blot angiver antallet.

Ikke som engelsk
Modsat engelsk, hvor sammensatte ord adskilles på skrift, skriver vi på dansk "en engelsklærer" og "en fodboldbane". Også dette giver god mening, for det angiver en definition eller bestemmelse; hvis vores lærer derimod er af engelsk herkomst, skriver vi "en engelsk lærer" i to ord: For så beskriver vi parentetisk en personlig egenskab, der ikke vedrører selve lærerfunktionen.

På lignende vis skelner vi ved hjælp af et komma mellem "en ny, dansk atomstrategi" og "en ny dansk atomstrategi": I det første tilfælde er de to adjektiver sideordnede beskrivelser af strategien, som altså i dette tilfælde er både ny og dansk; men i det andet tilfælde defineres emnet på forhånd som "danske atomstrategier", og adjektivet "ny" angiver, at nu søsætter vi atter en af slagsen.

Det ny valgfri komma
Også det forkætrede nye valgfri komma udtrykker en logik. For ganske som det jo blot er sund fornuft, at strengt taget overflødige ledsætninger ved hjælp af kommaer altid skal sættes i "parentes", så er det også logisk at udelade komma før uundværlige ledsætninger. Sætningen "Musikeren, der for resten er kulsort, kaldes trompetens mester" indeholder således en parentetisk ledsætning indrammet af kommaer. Men i "Manden der spiller trompet, er sort" bør vi udelade komma før "der" - for her definerer ledsætningen den størrelse vi taler om og er derfor uundværlig.

Det gamle grammatiske komma skulle sættes både før og efter alle ledsætninger og tilslørede derved af og til tankens logik. Det resulterede i håbløse sætninger som "Det, jeg prøver at fortælle dig, er, at du er en kraftidiot." Det nye kommaprincip beholder i dette tilfælde alene kommaet efter "dig" - og det er både praktisk og mere logisk. Til gengæld er det nye komma ret svært at mestre, for det forudsætter at vi kan skelne mellem parentetiske og bestemmende ledsætninger; men da dette har vist sig at være et lovlig højt filosofisk krav, har man valgt blot at "anbefale" det nye komma, der således er frivilligt. For med en god bekendts ord er det stadig en menneskeret at være idiot.

Som bekendt kan man udtrykke sig klart på alle sprog uanset deres forskellige grammatik, om end grammatikken understreger tankegangens logiske struktur. Men undertiden kan sådanne logiske begrundelser virke søgte: Således er komma obligatorisk i sætningen "Da det blev mørkt, kom han hjem", hvorimod det anbefales at udelade komma i sætningen "Han kom hjem da det blev mørkt". Man kan imidlertid som lægmand godt betvivle, at mørkets frembrud i den første sætning skulle være mere "parentetisk" end i den sidste, blot fordi ledsætningen er anbragt først!

Men livet er ikke altid rationelt, så det er måske kun et kærkomment livstegn at også vort modersmål har sine nøkker.

Kirsten Rask: 505 sprogøvelser i dansk stavning, komma og grammatik
(Forlaget Grafisk Litteratur, 70 sider, 98 kr)

Udskrift af artiklen er kun til privat og personlig brug. Nyt fra Danmark har ophavsretten til samtlige artikler på www.nytfradanmark.dk