Nyt Fra Danmark - magasinet for Udedanskere
Magasinet for udedanskere
Seneste nr. af Nyt Fra Danmark
Søg på Nyt Fra Danmark:


Her er udedanskernes penge

Nyt fra Danmark har været inde at kigge på de store formuer på hemmelige konti i Nordens største banks internationale datterselskab

Skrevet af: Allan Aistrup. Fra nr.: 3, 2003

Findel, Luxembourg

Denne augustdag var det første modersmål finsk. Maria Leppälä i receptionen bag de tintede glasfacader henvender sig ellers på formfuldendt engelsk til den besøgende. Men stødet i sproget slog igennem det tøvende svar på gæstens uventede spørgsmål om kunstnerne bag de store abstrakte kompostioner på foyerens vægge. Hun anede det ikke. Det gjorde bankens direktør i øvrigt heller ikke, da han senere blev spurgt. Til gengæld kunne han med sin personaleoversigt i hånden forsikre, at tjansen i receptionen er ligeligt nationalt delt mellem den store nordiske banks hjemlande. En finne, en svensker, en nordmand og en dansker skiftes til at byde velkommen!

Nordens ubestridt største bank Nordea med 10 millioner kunder og 35.000 ansatte i 1.260 bankafdelinger i 21 forskellige lande er efter alle solemærker at dømme banken, hvor langt de fleste udedanskeres formuer forvaltes. Og se bare bort fra 1.258 af bankens afdelinger, når udedanskernes penge skal tælles sammen. Deres formuer befinder sig i de to Nordea banker i Luxembourg og Schweiz, hvor bankhemmeligheden hersker. Det er datterbanken Nordea Bank Société Anonyme i Luxembourg og dens filialbank i Zürich, Schweiz. I Nordea S.A. er der en afdeling, som internt bare kaldes wealthy danes med omkring 1.600 porteføljekonti. Afdelingen, som beskæftiger 24 mennesker - alle danske -, gør ingen hemmelighed af, at adgangen til en sådan konto er minimum 1 million euro - godt 7,5 mio. danske kroner.

Andre konti føres for de måske knap så velstående udedanskere, som også gerne gives adgang til banken blot de møder frem med mindst 50.000 euro. For det beløb kan man godt få en almindelig forvaltningsaftale. Og fra indskud på 300.000 euro får man tilknyttet en fast personlig rådgiver, som man kan begynde at tale individuelle formueplaceringer med. En halv snes danske account managers er beskæftiget med disse mindre konti. Nordea Luxembourg har danske kunder i omkring 70 lande verden over.

Guldet er
blot en drøm



Desværre for journalisten forefindes formuerne ikke i guld, ædelstene og papirbjerge af aktiebeviser og obligationer med tilhørende kuponer. Så der er ingen panserbokse, metalgitre og bryske vagtfolk at skrive om. Banken er ikke andet end kontorer, korridorer, mødeværelser og computere. Og mennesker, forstås. Dem vender vi tilbage til. Først skal fastslås, at der er glans over bankens lagkagelignende hvide 3000 etagekvadratmeter store bygning i forstaden Findel langt uden for storhertugdømmets historiske bykerne. Desuden er der rigeligt med parkeringsplads herude. Og Luxembourgs internationale lufthavn ligger ganske tæt på.

Da banken i 1986 overtog bygningen (efter et computerfirma, som havde forbygget sig!) kom der til at stå Privatbanken på facaden. Salig C.F. Tietgens fine gamle bank med hovedsæde i Christian IV.s Børsbygning på Slotsholmen havde allerede ti år tidligere etableret sig som bank i Luxembourg. Men det var før der var tænkt på udeboende danskeres formuer. Dengang gjaldt det formidling af valutalån til erhvervslivet. Formueforvaltningen for private fik man først øje for, da en medarbejder (det var Jens Hasse, som stadig er i banken) nærmest af venlighed en dag i 1981 ordnede en obligationshandel for en udedansker. Den første struktur på det, der i dag kendes som private banking, blev skabt kort tid efter, da Privatbanken etablerede sin såkaldte Hjemlandsservice. Takket være det produkt opnåede banken det forspring for alle konkurrenter, som den holder den dag i dag.


Med fusioner
forgik historien



Den Danmarkshistoriske herlighed er til gengæld længst forgået. Først blev den københavnske Privatbanken fusioneret med to simple provinsbanker og blev til fabeldyret Unibank. Den bank blev imidlertid blot en parentes i historien, for i marts 2000 blev det snoede horn kappet af enhjørningen. Sammen med Merita, Nordbanken og Kreditkassen opslugtes Unibank i den store nordiske fusion Nordea med den svenske stat som hovedaktionær (18,5 pct. af kapitalen). Det er dog næppe derfor, at det er Ramlösa der serveres i banken. Tværtimod plejes det multi-nordiske image omhyggeligt som man kan se allerede på sofabordet i foyeren, hvor både Svenska Dagbladet, Helsingin Sanomat og Berlingske Tidende er fremlagt (samt, lad os ubeskedent nævne det: Nyt fra Danmark, tak for det!).

Fra en veletableret international enhed i en traditionsrig dansk bank til et - med al respekt! - lille hjul i en nykonstrueret megastor nordisk pengemaskine. Jo, det gjorde indtryk på medarbejderne.

Ja, vi sad jo her og savnede udfordringer..., kommenterer direktør Steffen Bruun Jensen - 7 år i banken - med et skævt smil, Nej, vi har da skullet vænne os til det. Vi var jo en velfungerende dansk bank, der har været her på markedet i 25 år. Men det ny navn er nu ikke så ringe endda, og vores kultur og ikke mindst måden at håndtere kunderne på har vi kunnet videreføre.


Tegn abonnement
Tilmeld dig nyhedsbrevet
eller Tip en ven


Udekirkerne tager
nu ny landkending
Margith Pedersen - ny generalsekretær
Dansk Kirke i Udlandet og Danske Sømandskirker fusionerer

Læs mere...
Tal dansk, din sorte hund
Professor Niels Davidsen-Nielsen fra Handelshøjskolen i København skal  sammen med andre sprogeksperter sætte regler for det danske sprog
Regler for dansk sprog rykker nærmere

Læs mere...
Kunstværket er
ikke enestående
Claus Rohland tog på et tidspunkt  rengøringsarbejde på Det tyske Kulturinstitut, blandt andet for ikke at være afhængig af gallerier
Interview med Nyt fra Danmark forside-kunstner

Læs mere...

Tilbud til abonnenter:
Gavekort på 500 kr